
På Politiken kan man i dag læse baggrunden for, at Enhedslisten er så marginaliseret som tilfældet er.
EL vil lægge et loft på direktørers lønninger, således at lønningerne ikke overstiger 3,2 mio kr. p.a. Indkomst der overstiger 3,2 mio kr. skal beskattes med 90%…HALVFEMS! I DK har vi en progressiv beskatning, således at jo mere man tjener, jo mere beskattes man…“De bredeste skuldre, løfter det tungest læs”. Der er en hårfin balance mellem på den ene side, at indrette skattepolitiken således, at dem der tjener mest, også skattemæssigt, bidrager mest til samfundet, og på den anden side, at undgå, at al initiativ og incitamentet til at tage en lang uddannelse, arbejde +50 timer om ugen, have et stort ansvar og tjene en god løn, slås ihjel. Det har stalinisterne, marxisterne og leninisterne i Enhedslisten øjensynligt ikke fattet en brik af, men mener tidligere tiders kommunistiske samfundsorden er vejen frem…Jøsses!
Udmeldingen om 90% beskatning af indkomster på over 3,2 mio p.a. er signalpolitik og intet andet. Det vil ikke blive realiseret, men sender et klart signal om, hvad SF og S kan forvente sig af deres måske kommende støtteparti. Samtidig må rædslen stå skrevet i øjnene på S og SF, der nu kan se en ordentlig flok vælgere pludselig komme i tvivl om, hvorvidt de vil stemme på partier, der efter en eventuel regeringsdannelse, skal støtte sig til et parti med så sindssyg en skattepolitik, og så grotesk en manglende forståelse for, hvad det vil betyde for foretagsomheden og iværksætterlysten.
Nu blev det pludseligt svært at finde ud af, hvad man skal stemme ved næste valg…hmm






4 Comments
Hvis man ser det fra virksomhedens synspunkt, ville der jo være penge at spare, hvis der kom en slags loft over direktørlønningerne ;0)
Samtidig synes jeg man skal huske, at man IKKE behøver betale så mange millioner for en god direktør, selv om jeg dog foretrækker reeel løn fremfor aktieoptioner, der kun garanterer, at virksomheden får ledere, der tænker kortsigtet og IKKE nødvendigvis på virksomhedens ve og vel.
I øvrigt kan jeg ikke se, hvordan en begrænsning på direktørlønninger skulle dæmpe “foretagsomhed og iværksætterlyst”, da loven jo ikke er rettet mod selvstændigt erhvervsdrivende - og det er dog stadig den “nemmeste” måde at bliver millionær på i Danmark.
“Direktørerne” skal du ikke være nervøs for. Hvis deres lønninger begrænses, hæver de blot vederlaget for de bestyrelsesposter, som de har hos hinanden.
All the best
Steen
Hvis man ser det fra virksomhedens synspunkt, ville der jo være penge at spare, hvis der kom en slags loft over direktørlønningerne ;0)
Direktøren får den løn, virksomheden mener han er værd…Kan godt være en direktør kan klare, at opretholde stillingen og en høj løn i nogle få år, men han vil ryge hvis de ringe resultater kan tilskrives hans dårlige dispositioner over en kortere årrække..
Samtidig synes jeg man skal huske, at man IKKE behøver betale så mange millioner for en god direktør, selv om jeg dog foretrækker reeel løn fremfor aktieoptioner, der kun garanterer, at virksomheden får ledere, der tænker kortsigtet og IKKE nødvendigvis på virksomhedens ve og vel.
Enig…foretrækker også de får en reel løn, fremfor aktieoptioner…eller også skal løn via aktieoptioner, skrues sammen på en anden måde end den er nu. Generelt får direktører den løn de er værd…gode fodboldspillere får også en bedre løn end dårlige… Ligesom de fleste andre steder i det private erhvervsliv, er det en form for resultatløn…jo bedre meritter, jo bedre løn kan de forhandle sig frem til.
I øvrigt kan jeg ikke se, hvordan en begrænsning på direktørlønninger skulle dæmpe “foretagsomhed og iværksætterlyst”, da loven jo ikke er rettet mod selvstændigt erhvervsdrivende - og det er dog stadig den “nemmeste” måde at bliver millionær på i Danmark.
Jeg tror du kan være sikker på, at de dygtigste erhvervsledere i endnu større grad end tilfældet er nu, vil søge til udlandet.
“Direktørerne” skal du ikke være nervøs for. Hvis deres lønninger begrænses, hæver de blot vederlaget for de bestyrelsesposter, som de har hos hinanden.
Det lyder mere som en konspirationsteori, end noget der har hold i virkeligheden…Er det noget der er belæg for at sige? Nogle direktører får uden tvivl for meget i løn, og nogle bestyrelser er helt sikkert ikke stærke nok i forhold til direktøren, men at det generelt forholder sig sådan tror jeg ikke…
Slutteligt skal jeg sige, at det ikke er fordi jeg er bekymret for direktørerne - det tror jeg faktisk også godt du ved - men det er fordi jeg principielt ikke mener kammeraterne i Enhedslisten skal bestemme, hvad en virksomhed vil betale deres direktører. Det kan godt være der skal være én eller anden form for regulering, men ikke den Enh.L. foreslår, men én hvor resultaterne skal stå mål med lønningen…
Og forøvrigt er forslaget stort set ligegyldigt for samfundsøkonomien…
Det sidste har du så inderligt ret i, Per. Det er signalpolitik over hele linien.
Alle de andre punkter, tror jeg vi skal hygge med over et glas øl en dag - idet jeg benytter princippet om ikke at skrive noget på nettet, som jeg ikke ville råbe udover Rådhuspladsen
Helt ok Steen….altid frisk på en øl i fantastisk selskab
Post a Comment